Frederik Andersen blev født under beskedne kår i Kalundborg den 26. maj 1877.
Efter endt skoletid kom han i 1892 i lære som typograf på den konservative Kallundborg Avis og fik smag for journalistikken.
Han blev udlært typograf i 1897. I 1902 blev han meddeler til Holbæk Amts Socialdemokrat og i 1921 lokalredaktør i Kalundborg.
Som 26-årig blev han formand for Kalundborg Socialdemokratiske Forening og i 1906 kom han i byrådet.
To år senere, blev han medlem af Socialdemokraternes hovedbestyrelse og Fællesorganisationen i Kalundborg, der havde svært ved at organisere byens arbejdsmænd.
Fik arbejdsmændene organiseret
I mangel af en lokal socialdemokratisk kandidat til en plads på Christiansborg, anbefalede partiledelsen i 1910 Kalundborgkredsen, at stemme på den radikale Ove Rode, der blev valgt.
I 1911 lykkedes det Fællesorganisationen at få stiftet en fagforening.
65 havnearbejdere meldte sig straks ind.
I 1913, da Frederik Andersen blev opstillet som folketingskandidat, var langt størstedelen af arbejdsmændene på havnen, i købmandsgårdene og på bryggeriet organiseret.
Frederik Andersen fik 800 stemmer mod 508 til partiet Højres kandidat Baron Lerche. Men de kunne intet stille op mod Ove Rode, der hentede 1628 stemmer.
Byens første socialdemokratiske borgmester
Som den første socialdemokrat, kunne Frederik Andersen efter kommunalvalget i 1921, sætte sig i borgmesterstolen i Kalundborg.
Her var der store udfordringer efter skibsværftets konkurs, der også trak Kalundborg og Omegns Bank og mange underleverandører med sig i faldet.
Nedturen svækkede den lokale økonomi, og blev en katastrofe for bankens mange småsparere. Arbejdsløsheden steg.
Valgt til Folketinget
Tre år efter Frederik Andersen var blevet borgmester, havde Socialdemokratiet dannet regering, med Thorvald Stauning som statsminister. Samme år, 1924, stillede Kalundborgs borgmester op til Folketinget og blev valgt.
I slutningen af 20’erne, begyndte Telegrafvæsenet og Statsradiofonien at vise interesse for Kalundborg, hvor de ønskede at placere en landsdækkende radiosender på Gisseløre.
Kalundborg Radio, bølgelængde 1153 meter
Senderen blev indviet i august 1927, med Frederik Andersens aftryk på stationskendingen, som han forlangte skulle nævne navnet på byen, der husede langbølgesenderen.
Resultatet blev `Hallo, hallo. Her er København Radio, bølgelængde 337 meter og Kalundborg Radio, bølgelængde 1153 meter´.
Først i 1936 kom den indledning alle i byen husker: `Danmarks Radio, København-Kalundborg´, der blev benyttet frem til 1959.
Danmarks første olieraffinaderi
Med fornyet optimisme fik Frederik Andersen tiltrukket Dansk Svovlsyre- & Superphosphatfabrik til byen, hvor de etablerede en fabrik i Østhavnen, hvor værftet tidligere havde ligget.
I 1935 fik byen et nyt gasværk og Dansk Asfaltfabrik rykkede ind på havnen. I 1938 blev det til Kallundborg Olieraffinaderi A/S, Danmarks første olieraffinaderi, og det eneste anlæg i Danmark, hvor der blev raffineret råolie.
Kallundborg Olieraffinaderi lukkede i 1966, fem år efter indvielsen af gigantraffinaderiet Dansk Vedool A/S.
Industrialiseringen omkring havnen voksede
I 1938 kunne Frederik Andersen indvie det nye vandværk og fra 1939 til 1944 fortsatte udviklingen af industrialisering omkring havnen.
Byen var i vækst med en borgmester, der uden akademisk uddannelse, men ved flid, utrolig arbejdsevne og forhandlingstalent, udviklede en stor evne til at se tingenes rette sammenhæng. Han var udadvendt, engageret og talte arbejdernes sag.
Borgmester i 23 år
Men det sled på helbredet. Frederik Andersen døde den 23. august 1944, efter 38 år i kommunens tjeneste, med de 23 år i borgmesterstolen.
Partifælle Peter Hansen tog over de næste 10 år, inden den konservative Jørgen Hagemann Petersen blev valgt til borgmester i 1954.
