Vejret var dårligt, da Stirling I R9310 fra Bomber Command RAF Squadron 149 med syv besætningsmedlemmer ombord, den 18. maj 1942 blev ramt af tysk flak over Store Bælt sydvest for Kalundborg, efter en mineudlægningsoperation i de danske farvande.
Flyet styrtede i vandet og i de følgende måneder drev ligene af fire besætningsmedlemmer i land ved Bjerge Strand, Asnæs og Røsnæs. En blev fundet i Kattegat og begravet i Kirke Værløse. To forsvandt i bølgerne
Kalundborgenserne stod uden for kirkegården
Air Gunner, Sergeant William Collins, Wireless Operator/Air Gunner, Sergeant Alfred Henry Smith, der havde meldt sig selv som frivillig, Copilot/Observer Gordon Willard Coldwell fra Royal Canadian Air Force og Flight Engineer, Sergeant James Henry Baille, blev bisat under fuld militær honnør på en dejlig sommerdag i 1942.
Bisættelsen blev foretaget af en tysk feltpræst, med æressalut og nedlæggelse af en krans, under ledelse af en tysk officer.
Eneste danskere ved bisættelsen var, efter tysk ordre, graver Ferdinand Andersen og tysk konsul i Kalundborg, fabrikant Christian Valentin. Byens borgere samledes med blottede hoveder på Møllebakken uden for kirkegårdsmuren.
Præsten på Sejerø blev vist bort
Situationen var en ganske anden i april 1944, efter nedskydningen af Lancaster III ND625 fra Bomber Command RAF Squadron 166 vest for Nekselø, med syv besætningsmedlemmer ombord. Alle omkom. Sergeant Henry Watkin Pound blev fundet nord for Nekselø, Sergeant Kenneth Clough ved Havnsø Strand, og begge blev bisat på Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg.
Et besætningsmedlem blev brutalt begravet i en presenning på Fårevejle Kirkegård, tre blev begravet i Overby på Sjællands Odde og en på Sejerø uden jordpåkastelse, da sognepræsten blev vist bort af tyskerne. Efter krigen rejste øens beboere et monument med inskriptionen `I kæmpede også for os´, over de flyvere der var fundet af lokale fiskere.
Tysk ordre: Grav terrorflyverne ned på stedet
Da RAF i 1943 havde rettet kraftige angreb på mange tyske byer, kom der nye tyske direktiver angående begravelse af allierede `terrorflyvere´. Nu kunne man undlade gejstlig medvirken, æressalut og kransenedlæggelse.
Efter invasionen i Frankrig i sommeren 1944, blev højtideligheden endnu mere kold og rå. Allierede flyvere skulle nedgraves som de blev fundet på stedet i en skov, på kysten eller en mark, hvor det nu passede tyskerne bedst.
Efterfølgende opsøgte en del pårørende til de faldne flyvere monumentet i Kalundborg, der på grund af sin betydning var under opsyn af den engelske krigsgravskommission Commonwealth War Graves Commission, CWGC.
De efterladte takkede kirkegårdsgraver Andersen
Kommissionen forlangte, at monumentet blev omlagt efter de ensartede internationale regler, blandt andet med opstilling af små mindesten med de faldnes navne. De mange pårørende, som havde fået kontakt med Ferdinand Andersen under deres besøg i byen, udtrykte overfor CWGC ønske om, at monumentet blev stående som det var. Og sådan blev det.
Som tak for sit store engagement inviterede forældrene til Sergeant Kenneth Clough graver Andersen til Ashton-under-Lyne i England, hvor kalundborgenseren blev officielt modtaget på byens rådhus. Her takkede borgmester J.R. Howard hjerteligt Ferdinand Andersen for sit store engagement med at få identificeret de faldne besætningsmedlemmer, så familierne fik mulighed for at lægge en blomst ved deres søn, mand eller brors gravsted.
