I perioden 1954-1978, var Jørgen Hagemann-Petersen Kalundborgs magtfulde konservative borgmester. I hans regeringstid gennemgik byen en rivende udvikling fra søvnig købstad til en aktiv industri- og havneby.
Jørgen Hagemann-Petersen blev født som ægte kalundborgdreng i 1908. Han blev uddannet skibsmægler og slog sig i 1932 ned som selvstændig grosserer i byen, hvor han med tiden fik flere tillidshverv.
Efter 33 år med uafbrudt socialdemokratisk styre, blev Jørgen Hagemann-Petersen valgt til borgmester, efter blot fire år i byrådet.
En borgmester med gode nerver
Som født, opvokset og erhvervsdrivende i Kalundborg, havde Hagemann en solid placering i lokalsamfundet, der havde fået en – skulle det vise sig – iderig borgmester med gode nerver.
Efter tre år for bordenden, kunne Hagemann i 1957 indvie Kalundborg Gymnasium i Skolegade, som byen havde forsøgt at få siden 1942.
Samme år indvies den nye folkeskole – Rynkevangskolen – ved de nye boligkvarterer, der skød op mod øst.
Danmarks største kraftværk
1959 blev et stort år for byen og dens borgmester, da Kong Frederik d. 9. kunne indvie Blok 1 af Asnæsværket.
Ad åre voksede det til Danmarks største kraftværk.
Asnæsværket, der i dag hører under Ørsted, producerer ud over strøm, fjernvarme til omkring 37.000 husstande i lokalområdet og elektricitet svarende til cirka 24.000 husstandes forbrug.
Den verdensberømte grønne symbiose
I 2020 fik Asnæsværket en ny træflisfyret blok, som gør det i stand til at levere fjernvarme og el fra træflis, der har internationalt certifikat på alskens områder inden for principperne om bæredygtighed.
Værket sender procesdamp til en stribe nabovirksomheder i den grønne industrisymbiose i partnerskabet Kalundborg Symbiosen, der siden 70’erne er vokset frem i Kalundborg.
Læs mere om Symbiosen
Det som er affald
Kalundborg Symbiosen er verdens ældste, fungerende, industrielle symbiose. Grundlaget for den blev lagt i 1972.
Ideen bag symbiosen er, at det, som er affald i én virksomhed, kan fungere som en råvare i en anden virksomhed.
Masser af bæredygtige fordele
På denne måde kan virksomhederne i symbiosen producere på en mere bæredygtig facon.
Det kan for eksempel være spildprodukter som damp, gas, spildevand, slam eller varme, som kan bruges i produktionen på en anden virksomhed.
En fordel både for virksomhedernes økonomiske bundlinje og for miljøet, blandt andet i form af co2-reduktion.
Et skoleeksempel til efterfølgelse
Lige siden 1990´erne har Kalundborg Symbiose været et skoleeksempel på, hvordan man gennem et lokalt samarbejde kan skabe en mere bæredygtig industriproduktion, som er fortalt vidt og bredt i internationale medier og lærebøger.
Den internationale interesse er vedvarende og stigende, og Kalundborg Symbiose modtager ofte delegationer fra hele verden.
Samarbejdspartnerne
I 1996 etableredes den almennyttige ‚Foreningen Kalundborg Symbiose‛. Foreningen er et samarbejde mellem:
Raffinaderiet – Hagemanns helt store triumf
At Hagemann som borgmester skulle have gode nerver, viste sig at være absolut nødvendig, da han fra 1959 skulle forhandle med multinationale koncerner og den danske stat.
Det amerikanske Tidewater Oil Company besøgte i al hemmelighed Kalundborg, for at se på en mulig placering af et raffinaderi.
Hagemann pegede på et areal i nabokommunen Årby og med støtte fra det officielle Danmark, blev raffinaderiet placeret der.
Årby blev udmanøvreret, men det glemte vælgerne ikke.
Læs mere om raffinaderiet
Kalundborg Refinery – Danmarks største
I 1959 besøgte det amerikanske Tidewater Oil Company i al hemmelighed Kalundborg, for at se på en mulig placering af et raffinaderi.
Resultatet blev et areal på Melbygårdens jorde i bunden af fjorden. Et areal der lå i den lille nabokommune Årby.
Hagemann udmanøvrerede Årby
Men det officielle Danmark, og ikke mindst Hagemann, var så betaget af udsigten til at få del i det tekniske fremskridt, valutaen og arbejdspladserne, at de i fællesskab hurtigt fik udmanøvreret den lille landkommune.
I de mange forhandlinger, var Jørgen Hagemann-Petersen en dynamisk og resultatorienteret borgmester.
Han formåede at skabe stor spænding i byen, hvis indbyggere oplevede en hektisk og ofte hemmelighedsfuld aktivitet.
Hvem skal nu betale?
De springende punkter i forhandlingerne med Tidewater var økonomiske.
Hvem skulle betale for uddybningen af sejlrenden?
Hvem, kunne opfylde Tidewaters ønske om en privat havn, så der ikke skulle betales havneafgift til Kalundborg Kommune?
Statsminister H.C. Hansen imødekom begge ønsker.
Kært barn med mange navne
Indvielsen af Dansk Veedol raffinaderiet, der skal behandle råolie og kondensat til benzin, flybrændstof, olie til opvarmning m.v., fandt sted den 18. august 1961.
Dansk Veedol drev raffinaderiet i et par år, indtil Dansk Esso overtog det den 1. april 1963.
1. april 1986 købte Statoil raffinaderiet, som siden fik navnet ‚Equinor‛.
I dag er raffinaderiet ejet af Klesch Group, som under navnet ‚Kalundborg Refinery‛, beskæftiger omkring 400 medarbejdere.
Vælgerne glemte ikke Hagemanns manøvre
Ved kommunalvalget i 1966, som især handlede om kommunesammenlægninger, blæste der nye socialistiske vinde i Kalundborg.
En ny ’oprørsk’ lokalliste, Tømmeruplisten, tog kontakt til socialdemokraten Aage Brejnrod, som netop var blevet valgt ind i byrådet.
Socialdemokraterne fik vind i sejlene og Hagemann sad ikke længere 100 pct. på magten.
I 1978 blev Aage Brejnrod valgt til borgmester i Kalundborg og efter 24 års uafbrudt konservativt styre, var Jørgen Hagemann Pedersen’s tid som ‚bykonge‛ slut.
Er du interesseret i at dykke mere ned i raffinaderiets historie, så klik her
Kært barn med mange navne
Indvielsen af raffinaderiet Dansk Veedol, der skal behandle råolie og kondensat til benzin, flybrændstof, olie til opvarmning m.v., fandt sted den 18. august 1961.
Dansk Veedol drev raffinaderiet i et par år, indtil Dansk Esso overtog det den 1. april 1963.
1. april 1986 købte Statoil raffinaderiet, som siden fik navnet ‚Equinor‛.
I dag er raffinaderiet ejet af Klesch Group, som under navnet ’Kalundborg Refinery’, beskæftiger omkring 400 medarbejdere.
Arne Bybjerg og Carmen skabte arbejdspladser
I 1964 fik et nyt stort industrieventyr afgørende betydning for byen, da Arne Bybjerg startede produktionen af Carmen Curlers på Hovvej.
I sin glansperiode beskæftigede Carmen 3.000 ansatte, fortrinsvis kvinder, som i busser blev transporteret til Kalundborg fra det meste af Sjælland.
Virksomheden lukkede i 1990, efter at være blevet opkøbt af amerikanske Clariol i 1969.
Novo – det helt store industrieventyr
I 1968, hvor Hagemann fyldte 60, indvier han Munkesø Stadion som afløser for Idrætsparken på Gisseløre.
Året efter kan han og byen fejre starten på endnu et stort industrieventyr, med indvielsen af Novo Nordisk ‚Site Kalundborg‛.
I dag er Novo blevet en gigant i byen, der er i stadig vækst.
Virksomheden beskæftiger p.t. omkring 3.000 medarbejdere og har trukket flere nye studieretninger til ’Biotekbyen’ øst for Kalundborg..
Borgmesterkæde i 18 karat guld
1968 var også året, hvor Kalundborg markerede 800-året for sin grundlæggelse og fik besøg af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Margrethe.
I den anledning havde byens erhvervsliv, foreninger og mange privatpersoner, samlet ind til en borgmesterkæde, som Hagemann kom til at bære ved mange officielle begivenheder fremover.
På fire led i kæden, under byseglet, ses symboler for landbrug, handel, håndværk, industri, søfart og fiskeri.
Gaden gennem Munkesøen opkaldt efter Hagemann
I 1972 indvier Hagemann virksomheden Gyproc og året efter kan han klippe den røde snor på Handelsskolen – i dag Allikelund Gymnasium.
I 1973 indvies Munkesøskolen, i det der dengang hed Skolegade.
I 1975 blev gaden omdøbt til J. Hagemann-Petersens Allé, navngivet efter en borgmester der virkelig satte sit præg på området.
Pædagoger beskyldte Hagemann for nazistiske tilbøjeligheder
Den mest personlige kritik mod Hagemann kom i en konflikt med pædagogerne i 1977.
I en strejkeavis antydede BUPL, at borgmesteren have haft ’nazi-tilbøjeligheder’ under Anden Verdenskrig.
Den ondskabsfulde bysladder gik så vidt, at flere mente at kunne ’huske’, at der var noget om sagen.
Hagemann vandt efterfølgende den injuriesag han anlagde mod pædagogerne. Men han kom sig aldrig rigtig over beskyldningerne.
Efter 24 år var det slut
I slutningen af sin politiske karriere i 1978, kunne Jørgen Hagemann indvie svømmehallen, der var opført i forlængelse af Kalundborghallerne i Munkesøen.
Efter 24 års uafbrudt konservativt styre var det i 1978 slut. Hagemann blev afløst af socialdemokraten Aage Brejnrod.
En epoke i byens historie sluttede med Jørgen Hagemann-Petersens død i 1982. Men virkelig anerkendt for sin indsats blev han aldrig.
End ikke Hagemann Pedersens gravsten på Sct. Olai Kirkegård, bærer inskriptionen ’Borgmester’.
Men det vidste de fleste jo, at han havde været.
Bogen om Hagemann er aldrig skrevet
Det nærmeste vi kommer, er en stribe artikler skrevet af journalist Sonja Husted Rasmussen, publiceret på TV-Kalundborg i 2021.
Stort fingeraftryk
Her satte Jørgen Hagemann Pedersen sit fingeraftryk:
