J.S. Møller – Jens Schou Christensen Møller, født 17. november 1865, blev uddannet læge i 1891 og slog sig i 1893 ned med egen praksis i Kalundborg, hvor han i 1915 blev udnævnt til kredslæge.
Møller var en ildsjæl, som sammen med sin hustru, forfatterinden og kvindesagsforkæmperen Ingeborg Dorthea Møller satte mange fingeraftryk på ånds- og kulturlivet i Kalundborg.
Parret var blandt andet blandt medstifterne af Det Radikale Venstre i 1905 og siden af Kalundborg og Omegns Radikale Venstre.
Biblioteket blev et forbillede for hele landet
Med inspiration fra udviklingen af et folkeligt biblioteksvæsen i England og Amerika, tog Møller initiativ til oprettelse af Kalundborg Folkebogsamling i 1901.
Først efter vedtagelsen af biblioteksloven i 1920, blev det til et egentligt folkebibliotek med egne lokaler i Ole Lunds Gård.
J.S. Møller var bibliotekets formand frem til 1934.
Biblioteket, indrettet med en solid og hjemlig karakter i den ombyggede købmandsgård, blev brugt som inspiration for andre biblioteker. Også inventaret, udarbejdet af lokale håndværkere, dannede forbillede for andre.
Esbern Snares borg dukkede frem
Den historiske interesse for folkemindeforskning gjorde i 1906 Møller til medstifter af Historisk Samfund for Holbæk amt, der holdt sit første møde i Kalundborg. Efter et besøg i kirken gik man til Lindegården, der var solgt til nedrivning.
Her fortalte arkitekt C.M. Schmidt, Nationalmuseet, om de rester af Esbern Snares borg, der var fundet på Lindegårdens vænge – i dag kendt under navnet Ruinparken.
Tanken var at der skulle bygges villaer på området.
Møller fik reddet Lindegården i højbyen
Møller fik sat bygningens og vængets skæbne på dagsordenen og i september 1907 lykkedes det med økonomisk hjælp fra etatsråd Georg Bestle og hans hustru Caroline, ikke kun at få Lindegården reddet fra nedrivning, men også at få bygningen fredet.
I 1908 lykkedes det, med et stor engagement Møller, at få oprettet en museumsforening og stifte Kalundborg og Omegns Museum. I 1910 fik det tag over hovedet i Lindegården, og J.S. Møller blev dets første formand. En post han bestred med stor ildhu frem til 1934.
Fik øjnene op for den gamle bondekultur på Røsnæs
Møllers store kulturhistoriske interesse havde under hans lægebesøg på Røsnæs, fået øjnene op for en gammel bondekultur med dragter, broderier og inventar, der var ved at forsvinde. Det ville Møller have bevaret for eftertiden og udstillet på Lindegården.
Museet startede med tre stuer og voksede år for år. Efter en udvidelse i 1932 rådede man over 23 lokaler.
Møller var en flittig skribent
Ved siden af det utrættelige arbejde med museet, skrev J.S. Møller stribevis af kulturhistoriske artikler og bøger. Mest kendt er den smukt illustrerede ‚Folkedragter i Nordvestsjælland‚, der udkom i 1925.
Først i 1936 forlod han Kalundborg og flyttede til København, hvor han døde 27. februar 1950. J.S. Møller modtog flere udmærkelser: I 1931 Ridderkorset, i 1934 Den Heilmstierne-Rosenkronske Stiftelses Prismedallie og i 1941 Sølvkorset.
