– Ja, for satan, skreg jeg tilbage.
Pæne borgere på søndagstur langs Strandstien, på vej hjemad med brød til kaffen, trak deres små børn ind til sig. Ombord på det gode skib `Elvira´, der lå helt stille midt ude på Houget, fik Thøger travlt med, at få motoren i gang og greb cykelpumpen. Benzintanken under dækket lå for lavt, så Thøger og Hakon havde forsynet den med en cykelventil, så der kunne komme tryk på tanken og sættes gang i den ombyggede motorcykelmotor.
På land havde skruen på `Elvira´ snurret så hidsigt rundt, at det var umuligt at se dens blade. Til søs lød det, som om den gurglede, og båden sneglede sig fremad, hvis der da ikke var modvind. Så blev hun liggende, hvor hun lå.
Det var strengt forbudt at sejle uden for Houget, men …
Årene ud! råbte Henrik. Vi ror ind til næsset og venter dér til uvejret er drevet over. Vi var ikke så langt fra kysten. Båden var drevet tværs over fjorden, mens vi havde været blinde og døve og kun tænkte på, at fange tusind fisk.
Herligt at være knægt i den lille by ved fjorden
Thøger, med efternavnet Birkeland, voksede op langs Houget i 20’erne og 30’ernes provinsielle Kalundborg. Han blevet uddannet lærer i 1943 og debuterede som forfatter med børnebogen Drengene fra stenborgen i 1958. Tre år senere udkom Når hanen galer, den første af syv bøger om brødrene Henrik og Lars Erik, hvor Thøger Birkeland har hentet tydelig inspiration fra sin opvækst i den lille by ved fjorden.
Bogen, der henvendte sig til læselystne børn mellem 10 og 14 år, fik gode anmeldelser og blev velfortjent hædret med Kulturministeriets Børnebogspris i 1962.
Birkelands forfatterskabet kom med tiden til at omfatte langt over hundrede titler, og placerede ham flere gange blande de mest udlånte forfattere. En popularitet, der i 1980 blev hædret med Skolebibliotekarernes Børnebogspris.
Danske skoleelever elskede Birkelands bøger
Thøger Birkeland er mest kendt for den humoristiske børnebogsserie om drengen Mads, kaldet `Krumme´, hans familie og skoleliv, der udkom med første bind `Stakkels Krumme´ i 1971.
I 1983 fik fortællingerne om den mildt sagt livlige og ikke helt almindelige familie Krumborg 300.000 danske skoleelever mellem syv og 13 år, til at kåre Thøger Birkeland som deres yndlingsforfatter der, sammen med kollegaen Bjarne Reuter, modtog Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris.
Fra 1991 dannede Krumme-bøgerne inspiration til en række biograffilm og i 2006 byggede årets DR-julekalender på Birkelands figurer.
Travl husmor med seks børn, mand, hus og have
Thøger Birkeland blev født den 20. marts 1922, som efternøler i en stor børneflok. Storesøster Lisbeth var 14 år ældre end Thøger. Flokken talte desuden Bodil, 13 år ældre, Hans – ni år ældre, og tvillingerne Svend og Ingeborg, der var otte år ældre.
Faderen Mads Christian Birkeland var lærer på Mellem- og Realskolen, men fungerede også som forstander på Kalundborg Handelsskole, hvor han underviste om aftenen. Thøgers mor hed Dagny, men blev mest kaldt Musse.
Hun var en travl husmor, der trak det store læs med at passe seks børn, mand, have og den nu nedrevne villa `Lundehus´ på Lundevej 32, hvor Solgårdens p-plads ligger i dag.
Da de gamle frøkener sad oppe i pærertræet
I seriens andet bind, De to brødre, der udkom i 1963, er det helt tydeligt, at handlingen udspiller sig i Kalundborg. Bogens nabo Madsen er lærer Boll med mønsterhaven, der ufrivilligt får besøg af kaninen Mimi.
Hønsene `Frøkenerne Jensen´, er inspireret af Fru Dahl og Astrid, der boede på Lundevej, og som ofte hentede hjælp hos Thøgers far, når der var papirer de ikke forstod.
At hønsene hed det samme som de to damer, førte til mange pudsige episoder, som den aften, hvor Thøgers bror Svend skulle lukke hønsene ind. En af dem er beskrevet i den ganske vidunderlige erindringsbog Go’daw verden – barndomsglimt, fra 1988:
”Mor! Far! Fru Dahl og Astrid sidder oppe i toppen af pæretræet”. Scene: De to damer var netop kommet på besøg og sad i stuen, hvor Fru Birkeland var ved at skænke kaffen.
Kan du ikke lige hente en kasse kørnerprikker?
Oplagspladsen, Rosengade og Fiskerihavnen, hvor de gamle søulke med de mærkelige øgenavne skal have hentet en kasse kørnerprikker, er herligt genkendelige, for der løb jeg også rundt.
Det samme gælder Ruinparken, hvor rødderne fra Munkesøgade sloges med `fjenderne´ fra Gisseløre. En kamp, der havde gået i arv gennem generationer. Reglerne var uskrevne ud over, at man skulle gå til hinanden med lige våben: Hasselkæppe. Det værste der kunne ske var, at man fik slået den fint udskårne kæp ud af hånden.
Men en dag gik det galt
En lille knægt, der var med for første gang, baksede af sted med en lægte og ramte en af Munkesø-rødderne i hovedet. Han gik ud som et lys. Det lettede, da Thøger og hans kammerater senere så den faldne fjende, spæne ud mod Gisseløre med badetøj bag på cyklen.
Stærkt står Thøger Birkelands skønne beskrivelser af virkelighedens mange eventyr på Houget, uanset hvilket fartøj han og kammeraterne var ombord på.
En våd sok eller det der var værre
Stærkt, fordi jeg selv har været på eventyr på Houget. I en `lånt´ robåd – det skete, at `manden´ kom, eller på hjemmebyggede tømmerflåder, som vi stagede os frem med. Svært at skjule, hvad jeg havde lavet, når jeg kom hjem med en våd sok, eller det der var værre.
Besætningen på `De to brødre´ sejlede også ud til det rød/hvid-stribede fyr, gik ombord på det gamle skibsvrag eller i land på Robinson Crusoes ø, efter at have fået bogen læst højt i skolen.
Gisseløre var et herligt sted
”Mågerne slog ned over os, når vi kom for tæt på deres reder, og skældte ud med deres arrige, hæse stemmer. Harer strøg af sted på kryds og tværs, stoppede brat op, rettede en smule på deres aflange parabol-ører og tog så en tur mere.
Små mus stæsede nervøst omkring mellem engelskgræs og klokkeblomster og forsvandt i deres huller. Vi skred i strandkantens rullesten, fandt de fladeste af dem og slog smut. Strandmalurten duftede karsk og sund, og den brune blæretangs små balloner smældede, når man klemte dem itu”.
Birkeland lod børn være børn
Den raske knægt, jeg-fortælleren i serien om Lars Erik, ligger dog et stykke fra virkelighedens verden.
Thøger Birkeland døjede fra barnsben med astma, der satte ham ud af spillet, hvis det gik for voldsomt til. Som ung lærer fik han tuberkulose og tilbragte det meste af et år på hospital og sanatorium. Det var her han begyndte at skrive.
I krigens sidste år læste han psykologi, pædagogik og dansk på Danmarks Lærerhøjskole. Egentlig ville han læse videre til skolepsykolog, men så blev han far og en travl lærer, der underviste frem til 1979, men som heldigvis fortsatte med at skrive både humoristiske som alvorlige bøger, hvor børn fik lov til at være børn.
Thøger Birkeland døde på Hvidovre Hospital i marts 2011. Han blev 89 år.
