Søren Rasmussen, redaktør på Kalundborg Folkeblad i perioden 1910-1960, havde sin helt egen stil. Især i form af ultrakorte notitser under faste overskrifter som `Blink´ og `Nordvestsjælland’, når han redigerede sin avis.
Intet var for småt til at komme i spalterne.
Uden saks og klister
Han var god til at finde dansk og udenlandsk stof i andre aviser. ”Uden saks og klister, ingen journalister” hedder det. Redaktøren var flittig med saksen og Søren Rasmussen vidste præcis, hvad læserne ville have.
Det var især artikler om høj og lav i byen, små pudsige iagttagelser, stribevis af møder, fødselsdagsfester, jubilæer og dødsfald, Søren Rasmussen prioriterede højt.
Og selvfølgelig de helt nære aktuelle begivenheder i Kalundborg og omegn. Det hele pakket ind i et utal af lokale annoncer.
Nekrologen var klar i blysats, kun datoen manglede
Redaktøren sendte nødig en avis på gaden uden der var omtale af et dødsfald, en jordpåkastelse eller en udførlig nekrolog.
Var det en kendt borger i byen, der lå for døden, havde Søren Rasmussen fået sat teksten i blysats på forhånd. Kun datoen manglede.
Søren Rasmussen var ingen munter mand. Han levede og åndede for sin avis, og holdt sine journalister i ørene.
De ved godt, at jeg ikke kommer i Kordilgade længere. Det har jeg folk til.
Med Søren Rasmussen som ny redaktør på det skrantende Kalundborg Folkeblad i 1910, slog han konkurrenterne `Kalundborg Avis´, `Kalundborg Dagblad´ og `Socialdemokraten´ af banen. Folkebladet blev hele byens dagblad.
Ingen kunne undvære ’Sørens Løgnblad’
Søren Rasmussen blev så kendt, at folkeviddet ondskabsfuldt døbte ham `Søren Løgn´ og hans elskede avis `Sørens Løgnblad´. Det var ikke noget redaktør Rasmussen brød sig om.
Sandheden var, at læserne ikke kunne undvære Folkebladet.
Da Søren Rasmussen trådte til, havde bladet 250 ’holdere’. I 1964 rundede avisen det magiske tal: 10.000 abonnenter.
Mange kalundborgensere deltes om avisen, så det reelle antal læsere var med stor sandsynlighed 20.000, eller måske flere.
Ender Kalundborg som en nyhedsørken?
Søren Rasmussen ville sandsynligvis rotere i sin grav, hvis han vidste, hvordan det står til med hans gamle avis.
I 2011 blev Folkebladet slået sammen med konkurrenten Venstrebladet, og har siden heddet Nordvestnyt.
Abonnenterne er en uddøende race og de nye generationer finder deres informationer i det teknologiske mediehav.
I Kalundborg tør ingen tænke tanken til ende: Hvad står vi tilbage med, hvis Nordvestnyt skærer endnu mere i det lokale stof? Eller lukker redaktionen i Skibbrogade??
(Box el lign)
Vil du vide mere om bondesønnen fra Røsnæs, som satte sig i redaktørstolen?
Henry Smith: ”Vend brostenene, svende!” En krønike om Søren Rasmussen – en legende i dansk presse. Medieselskabet Nordvestsjælland 1994
